Gjessøya.no

Ellefsen-slekten - eller "den Hafsøske slekt"

Gunleg Ellefsen Hafsøen (1570-1640)

 

Tilbake til start            Tilbake til stamtavle    

Margrethe Pedersdatter Ellefsen Holfeldt

Peder Ellefsen og sølvskatten        Gamle sjøkart fra 1500/1600-tallet 

 
 
 

Chr. Ihlens bok fra 1898 om " FAMILIERNE ELLEFSEN OG DEDEKAM" gjør det mulig for oss å følge slektsgrenen "Den Hafsøske eller Ellefsenske Slægt"  tilbake hele 400 år, til en tid da det bare bodde noen hundre tusen mennesker her i landet.

 

Han begynner boken slik:

"Blandt alle de Familier, der siden Arendals første Opkomst som Ladested og senere som Kjøbstad har boet i Byen, er der ingen, som har været mere udbredt, som har været rigere og mægtigere og virket mere til at gjøre byen uafhængig, saavel af Christianssand som av Nabosognet, eller bevist den større Velgerninger end den Ellefsenske."

 

Ellefsen-slekten var på 16-/1700-tallet et dynasti som fikk forgreninger til mange av landets største og mektigste familier, - kanskje ikke så underlig, siden de velhavende gjerne holdt seg til hverandre. Mer underlig er det hvor den Ellefsenske formuen opprinnelig kom fra.

I den slektsgrenen som vår familie nedstammer fra, er det skjebner og historier nok til en hel roman. Noen personer peker seg ut som spesielt interessante, og enkelte utsnitt fra slektsboken blir derfor gjengitt her. 

Den eldste vi kjenner til er Gunleg eller Gullich Ellefsen Hafsøen, (nummerert som A i slektsboken,) født i 1570, bosatt på den strategiske utposten Havsøya ved innseilingen til Merdø havn og Revesandsfjorden.

 

"Gunleg eller Gullich Ellefsen Hafsøen, f. omtrent 1570, død omtrent 1640. Hans Navn forekommer ofte i gamle Breve og Papirer og er i Tidsrummet fra 1620 - 1640 omtalt som Laugretsmand i Bringsværs Skibsrede. Han boede paa Hafsøen under Gaarden Hiis paa Hisøen og ernærede sig ved Handel, uden at det er bekjent hvilken By han har været Borger. Aar 1633 indstevntes han af den menige Almue i Nedenes Lehn til Fjære Thing for ulovlig Handel med erklærede sig da som Skatteborger der. Sit Borgerbrev havde han glemt hjemme og dømtes til inden 6 Uger at fremskaffe samme eller i modsat Fald dømmes for ulovlig Handel, men hvorledes det gikk med denne Sag vides ikke.

Han drev tillige Fiskeri, ligesom han ogsaa sees at have været behjælpelig ved de Strandinger og Forlis, som fandt Sted i Nærheden af hans Bolig. Imidlertid havde han nok sin største Indtægt fra Havnekjøb, hvortil hans Opholdssted gav ham god Anledning, da det var beliggende ved de gode Havne Arendal, Mærdø, Revesand og Sandvigen.

Han blev af en vis Anders Halvanker beskyldt for at benytte en falsk Bismer ved disse Havnekjøb, men ihorvel Anders ikke kunde bevise sin Klage og derfor blev idømt Bøder, fremgaar det dog tydeligt af de optagne  Forhør og forskjellige Vidners Utsagn, at Gunleg havde en Bismer, hvori han ved i Loddet at indsætte et Stykke Bly og oversmøre det med Beg kunde tilvende sig flere Mærker paa hver Vægt. Som et af vidnerne i denne sag fremsto Gamel Bjørnson Grødevigen, der er bekjent som den mand Mand, der under Christian IV opdagede Guld paa Agdesiden, for hvilken Opdagelse han fik sin Gaard eller Plads "Grødevigen" under Gaarden Hiis fri for Afgift.

Det existerer ellers et Sagn om, at en stor Del af den Ellefsenske Slægts Rigdom skal have sin Oprindelse fra et Skib, der strandede paa Hafsøen eller blev inbragt af en Kaper, og hvis Ladning blandt annet bestod af Rosiner i Tønder og Fjerdinger, men hvori skulde være skjult Penge. " 1)

"Han havde 2 Sønner; om den ene af dem vides intet, men den anden Søn, som egentlig har givet Familien navnet "Ellefsen", var

Eiluf Gunlegsen Hafsøen (B)
"Eiluf Gunlegsen Hafsøen, f-, død 1670, gift med Inger Thomasdatter, der levde i 1675.  Eiluf Gunlegsen Hafsøen eiede 2 Skibe og drev Trælasthandel. Efter Skiftebrev af 8de Februar 1670 mellom Enken og hendes umyndige Børn er blandt andet registreret at Indboet 576 Lod arbeidet Sølv, 22 Fjærdyner og 8 Dundyner. Han efterlod sig, uvisse Restancer uberegnet, omtrent 7 000 Rdlr. foruden Huset paa Hafsøen, 2 1/2 Hud Jordegods i Gjennestad, Rygenes Fisketiende og Bjelkerne i Elven, der ikke bleve taxerede. Efter den Tids Forholde var dette en ikke ubetydelige Formue. Han havde 4 Sønner og 4 Døtre."

Trelasthandelen, som Ellefsenslekten skulle tjene seg rik og mektig på, var det opprinnelige grunnlaget for Arendals rikdom og senere posisjon som seilskuteby. Handelen dreide seg om en storstilt eksport av eik til skipsbygging, av påler til Amsterdam og om materialer til oppbygging av London etter store bybranner der. Dette var svært betydelige og innbringende forretninger den gangen, hele eikeskogen på Sørlandet ble hogget ned, og skogdriften foregikk langt oppover i dalene. Dette kan man lese atskillig om i boken Arendal Bys Historie. 

Eilufs åtte barn var

Nils Ellefsen (C1)"der boede paa Gaarden Hiis paa Hiisøen 1675, 1 sønn og 1 datter."
Thomas Ellefsen (C2), - VÅR SLEKTSGREN -  3 døtre og 4 sønner" - bl.a. grener til Kallevig, Dedekam og Langaard-slektene. 
Peder Ellefsen (C3)"Skipper og Trælasthandler i Arendal,  2 sønner og 1 datter." 
Christen Ellefsen (C4),  2 sønner og 2 døtre.
Kirsten Eilufsdatter (C5), 6 barn, etterkommere bl.a. Løvenskiold familien.
Berrite Eilufsdatter (C6), "Antagelig er han Stamfader til Slægten Messell."
Maren Eilufsdatter (C7)
,  1 datter.
Karen Eilufsdatter (C8), 1 sønn og 4 døtre.

Eiluf var tydeligvis en mektig mann, og sønnen Thomas (1639-94) hadde nok mye å leve opp til. I sin selvbiografi skriver han i april 1689:
"...och 1658 satte min salig fader Mig til Skipper paa hans skude kaldet orani (bom?) och siden fra den tiid och till Anno 1682's Udgang for jeg altiid til søes som Skipper paa Adskillig far-koster som skipper och fik och meget ondt Udstanden - och som ieg haffver væritt hjeme hos Min fader til anno 1669 och Tjent ham, efter hans order, baade til søs og Land Reiser och andre for Retninger, ehr jeg komen i et kjærlig Ægteskab med Min qvinde Marta Chrestens Datter ....

 

Mange av de samme navnene går igjen i slekten, og det blir et utall av Peder, Ellef, Thomas, Hans og Margrethe etc. Bokstavnummer og fødselsår må brukes i tillegg. Bokstaven viser generasjon, tallet viser nummeret i søskenflokken.
1) Kaper; Privat fartøy og dets fører som under krig har rett til å oppbringe fiendtlige  handelsskip.
     Kaperbrev; Tillatelse til dette fra regjering.